|
NB! Nedenstående er kun relevant for biler indregistreret i Danmark.
Pr. 1. august 2006 blev der indført nye regler for chiptuning af danske biler.
Færdselsstyrelsens korte beskrivelse af reglerne er:
For dieselbiler, der chiptunes, indføres der nu et supplerende krav om måling af røg under belastning af motoren. Den synlige røg må ikke øges med mere end 20% i forhold til typegodkendelsesværdierne.
Firmaer, der fremstiller chiptuning, er ansvarlige for at dokumentere, at bilerne ikke forurener mere end tilladt. Det er kun tilladt at sælge og markedsføre chiptuningsudstyr, der opfylder kravene til luftforurening.
Når der foretages chiptuning på en bil, skal bilen til syn, og det skal registreres, at der er foretaget chiptuning.
Læs mere om reglerne hos Færdselsstyrelsen.
Hvad betyder det for dig?
Med Chiptuning Directs nuværende setup, kan vi ikke sælge chiptuning til dig, hvis du har tænkt dig at montere chippen på en dansk indregistreret bil.
Vi kan udelukkende sælge chiptuning til dig, hvis du monterer produktet på en bil, der anvendes til motorsport eller kørsel på lukkede områder (=ikke offentlig vej).
Hvis du bestiller, skal du være opmærksom på, at købet sker helt på dit eget ansvar.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os. |